Sådan får du ro til strategiske tanker

31. august 2021

De ledere jeg arbejder sammen med fortæller ofte, at de ikke kan finde ro. Deres tankevirksomhed er konstant på overarbejde og de har mistet overblikket. 

Dine opgaver er spredt for alle vinde…

… som gule sedler på dit bord
… på bagsiden af mødeindkaldelsen fra i går
… i din kalender
… i papirbunken på dit skrivebord
… i din indbakke
… i din notesbog
… og i din hukommelse

Det er stressende. Og det er umådeligt svært at få ro til de langsigtede tanker.

For når du ikke har overblik, har du heller ikke ro.  

Derfor skal du have en MASTERLISTE.

Det er en simpel liste, der bygger på ét princip:

Alt skal skrives ned ét sted.

Når du har alt samlet på én liste ved du, at du ikke glemmer eller overser vigtige opgaver, at du hurtigt kan danne dig overblik og du kan prioritere de opgaver, der er vigtigst lige nu.

Der findes forskellige digitale værktøjer, hvor du kan oprette din masterliste.
Jeg anbefaler Microsoft To Do: https://todo.microsoft.com/tasks/

# Tid
# Ledelse
# Strategi
# Refleksion

Klar til forandring?

Kom i gang med 1 times gratis samtale

Kontakt mig for 1 times gratis indledende samtale. I samtalen vil du få et tydeligt billede af, hvad du ville bruge tiden på, hvis du kunne frigive 5 timer på en uge, og hvad der i dag forhindrer dig.